Nye lægemiddelanbefalinger på Basislisten 2012 i forhold til 2011-udgaven

 

Herunder kan du læse om de ændringer, der er foretaget i lægemiddelanbefalingerne på Basislisten 2012 i forhold til 2011-udgaven:

 

1. Tilpasning af Basislisten 2012 til hospitalernes rekommandationsbog
Følgende 3 lægemidler er fjernet fra Basislisten for at skabe større overensstemmelse med anbefalingerne i rekommandationsbogen for hospitalssektoren for derved at fremme det sammenhængende patientforløb i form af færre medicinskift:
§         Protonpumpehæmmeren lansoprazol
§         ACE-hæmmeren lisinopril
§         Beta-blokkeren bisoprolol.

 

2. Vedr. Mavesyre relaterede forstyrrelser

Anbefaling for valg af antibiotika til eradikationsbehandling er tilføjet. 

 

3. Vedr. Diabetes type 2

Som 2. valgs præparat er liraglutid (Victosa®, GLP-1) tilføjet de øvrige 2. valg (glimepirid, insulin og sitagliptin

Januvia®)). Herved bringes Basislistens anbefalinger i overensstemmelse med ”Guidelines for type-2-diabetes”, april

2011, som er udarbejdet af Institut for Rationel Farmakoterapi i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin og

Dansk Endokrinologisk Selskab. 

 

4. Vedr. Atrieflimren

Det er præciseret, til hvilke patienter der vælges digoxin henholdsvis metoprolol. Verapamil rekommanderes ikke mere

pga. mange interaktioner – bl.a. med digoxin og statiner. 

 

5. Vedr. P-piller

For at mindske risikoen for venøs tromboemboli anbefales nu kun 2. generations p-piller med levonorgestrel og med et

østrogenindhold på max 35 mikrogram. 

 

6. Vedr. Prostatahyperplasi

Finasterid er tilføjet til reduktion af prostatavolumen. 

 

7. Vedr. Infektioner

Overskriften ”Luftveje” er ikke dækkende nok, hvorfor den er ændret til ”Otitis, sinuitis, tonsilitis og pneumoni”. Som

antiviralt middel anbefales valaciclovir (et prodrug af aciclovir), da det nu er billigere end det tidligere anbefalede

aciclovir. Øvrige tekstændringer er en præcisering af tidligere anbefalinger, så de er i overensstemmelse med

anbefalingerne i Region Hovedstadens ”Antibiotikavejledning i almen praksis” fra maj 2011. 

 

8. Vedr. Smerte

Pga. bedre risikoprofil er naproxen anbefalet som alternativ til ibuprofen til patienter med kardiovaskulær sygdom eller

med øget kardiovaskulær risikoprofil. Der er i øvrigt gjort opmærksom på, at oxycodon er et meget dyrere, men ikke

bedre valg end morfin, hvorfor morfin fortsat er førstevalg. Medicintilskudsnævnet har den 23.12.2011 indstillet til

Lægemiddelstyrelsen, at oxycodon, men ikke morfin tabletter og depottabletter, fratages sit generelle tilskud.

Lægemiddelstyrelsen forventes at træffe afgørelse herom inden sommerferien i år.

 

9. Vedr. Astma og KOL

Det er tilføjet, at undervisning i og kontrol af korrekt inhalationsteknik er vigtig og også kan foregå gratis på apoteket.

Lægen kan anføre ønske herom på recepten til apoteket. 

 

Hvis du ønsker en trykt version af den elektroniske Basisliste 2012

En trykt version kan udskrives fra www.basislisten.dk/hovedstaden ved at klikke på ”Basislisten til udprintning”. En

trykt version kan også bestilles ved at sende en e-mail til: medicinfunktionen@regionh.dk eller ved at ringe til

sekretær Heidi Rydlund Christiansen på tlf.: 38 66 53 11.  

 

Generelt om Basislistens anbefalinger

Basislistens anbefalinger tager udgangspunkt i rekommandationerne på den Nationale Rekommandationsliste fra Institut

for Rationel Farmakoterapi (IRF). Listens præparater er valgt ud fra kriterierne: Den dokumenterede mest effektive

behandling med bekvem dosering og færrest mulige bivirkninger til den lavest mulige pris. Anbefalingerne på Basislisten

og rekommandationslisten for hospitalerne er søgt koordineret, og der er opnået stor grad af overensstemmelse mellem

listerne. 

 

Basislisten har været i høring hos relevante Sundhedsfaglige Råd via sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomité,

IRF, Praksisudvalget, praksiskoordinatorerne og lægevagtscheferne. www.basislisten.dk/hovedstaden opdateres

løbende ved væsentlige ændringer, mens den trykte Basisliste kun opdateres én gang årligt. 

 

Kommentarer til Basislisten er velkomne

Henvendelser til Medicinfunktionen med spørgsmål til eller forslag til forbedringer af Basislisten er meget velkomne og

kan ske på mail til: medicinfunktionen@regionh.dk.