Basislisten
- lægens værktøj til rationel medicinordination

Astma

Anbefalet medicin 

Virksomt stof

(evt. eksempel på handelsnavn*)

Basisbehandling

Ved astma er steroid til inhalation en vigtig basis for behandlingen, da det har forebyggende effekt. En inhalator med budesonid eller fluticason anbefales normalt. 

 

Supplerende behandling

Ved anfald bruges korttidsvirkende bronkie-udvidende medicin med terbutalin eller salbutamol.

 

Langtidsvirkende bronkie-udvidende medicin (formoterol eller salmeterol) kan bruges ved behov samtidig med steroidinhalation, f.eks. ved hoste om natten.

 

Hvis din behandling er stabil, din inhalationsteknik er korrekt, og du ønsker færrest mulige doser, kan medicin, som indeholder både anfaldsmedicin og forebyggende medicin, bruges. 

 

Korrekt inhalationsteknik er vigtigt

Vær sikker på, at du får den rigtige dosis, og at du inhalerer medicinen på den rigtige måde. Det er vigtigt for at få den bedste virkning af medicinen. Spørg evt. på apoteket eller hos lægen, hvis du er i tvivl. Undervisning i og kontrol af korrekt inhalationsteknik er gratis på apoteket og hos lægen.

 

 

 

Læs mere om medicinsk behandling af astma på www.medicinmedfornuft.dk 

 

 

Forebyggende steroidspray
§         Budesonid (fx Pulmicort turbuhaler*)
§         Fluticason (fx Flixotide inhalationsspray 
     eller diskos*)

Korttidsvirkende til udvidelse af bronkierne (anfaldsmedicin)
§         Terbutalin (fx Bricanyl turbuhaler*)
§         Salbutamol (fx Ventoline inhalationsspray
     eller diskos*) 

Langtidsvirkende til udvidelse af bronkierne

§         Formoterol (fx Oxis turbuhaler*)

§         Salmeterol (fx Serevent inhalationsspray

     eller diskos*)

 

 

Flere eksempler på handelsnavne finder du på www.medicinpriser.dk ved at indtaste det virksomme stof i feltet herfor.

Handelsnavn fremgår, hvis der ikke findes en medicin med samme navn som det virksomme indholdsstof. Der kan findes flere handelsnavne med det samme virksomme stof.

Prisen kan skifte hver 14. dag. Apoteket oplyser om det til enhver tid billigste handelsnavn i en medicingruppe. Priserne kan også ses på: www.medicinpriser.dk  

 

Hvis du får medicin, som ikke er på Medicinlisten

Der kan være mange grunde til, at lægen vælger at ordinere medicin, som ikke er på Medicinlisten. Fx hvis du bruger anden medicin, er gravid eller lider af en sygdom, hvor medicinen ikke må bruges. Det kan også skyldes praktiske årsager, som fx hvor tit medicinen skal tages. Drøft det med din læge, hvis du er i tvivl.

Siden er opdateret 3. januar 2012                             © Medicinfunktionen, Region Hovedstaden