Enalapril (Corodil) Lisinopril Ramipril (Triatec) Trandolapril (Odrik) Spironolacton (Spirix) Furosemid (Furix) Metoprolol depottabletter (Selo-zok) Bisoprolol Carvedilol |
ACE-hæmmer
K-bespar. diuretika Loop-diuretika Beta-blokker, selektiv Beta-blokker (alfa + beta) |
ACE-hæmmer ordineres tidligt - initialt i lav dosis med optrapning hver 14. dag. Enalapril, lisinopril, ramipril eller trandolapril anbefales. Lisinopril og trandolapril kan doseres x 1 dgl. ved hjerteinsufficiens, mens dosering x 2 dgl foretrækkes for enalapril og ramipril. Små doser spironolacton (25 mg) i kombination med ACE-hæmmer mindsker mortalitet ved hjerteinsufficiens (NYHA klasse III – IV), har få bivirkninger og overflødiggør normalt kaliumsubstitution. Furosemid bruges primært til symptomkontrol. Beta-blokkere ordineres i stabil fase i lille dosis og optrappes hver 14. dag under kontrol af, at patientens vægt ikke stiger pga. væskeretention (bivirkning). Kun bisoprolol, carvedilol og metoprolol depot (Selo-zok) eller metoprololtartrat depot (Metoprolol GEA) har dokumenteret effekt på sygdomsprogression og mortalitet ved hjerteinsufficiens. Metoprolol er p.t. det dyreste valg. |
Rationel Farmakoterapi nr. 1, janaur 2010 Kronisk hjerteinsufficiens Rationel Farmakoterapi nr. 9, sept. 2002 Behandling af systolisk hjerteinsufficiens Rationel Farmakoterapi nr. 12, dec. 2007 Betablokkere og kardiovaskulære sygdomme
|
* I parentes er evt. givet et eks. på et handelsnavn. Det er ikke nødvendigvis det billigste blandt generiske, substituerbare lægemidler (samme indholdsstof). Undlad EjS på recepten, så udleverer apoteket det billigste. Siden er sidst opdateret janaur 2010 |