Benzodiazepinaftrapning i praksis
Praktiserende Læge Viggo Rask Jørgensen i Thyborøn har sammen med kolleger gennemført et projekt omkring reduktion af Benzodiazepiner og Cyclopyroloner .
Det har været omtalt i Månedsskriftet marts 2006 og og i UfL. 24/4 2006. Tidligere forskellige tiltag på området har kun haft en begrænset effekt, men her er der lavet en forholdsvis enkel drejebog for aftrapning, som vi alle umiddelbart kan bruge og hvor resultatet på et år i Thyborøn er slående: en reduktion på 50 % for benzodiazepiner og en reduktion på 75 % for cyclopyrroloner!
Man havde også involveret pressen til at informere befolkningen om projektet, og dette har vel også haft en ikke ubetydelig effekt på resultatet. Hvis almen praksis i Nordjylland i et område (by/kommune) bliver enige om at gøre en indsats på området, kunne den lokale presse bruges på lignende måde som medspiller.
Udgangspunktet for projektet har været Sundhedsstyrelsens cirkulære om afhængighedsskabende medicin:
Sovemidler bør kun ordineres i 1-2 uger og benzodiazepiner kun i højst 4 uger inden tilstanden igen bør vurderes.
Man fokuserede på de faste brugere, der ikke havde en alvorlig psykiatrisk eller somatisk diagnose. Der blev udarbejdet patientvejledning og personaleinstruks (begge dele kan rekvireres hos LME).
Fra en bestemt dato afskaffedes telefonrecepter på disse lægemidler, derefter kunne fornyelse kun ske ved konsultation og kun til én måned ad gangen. Denne ændring betød ca. 6 konsultationer pr. 1.000 patienter pr. uge de første 3 måneder, senere faldt tallet væsentligt. Sygesikringen havde intet at indvende hertil.
Alternativt kunne man f.eks. starte med de personer der er født fra den 1.-10. i de første 3 måneder og herefter med dem fra 11.-20. osv. alt efter temperament og kapacitet i praksis.
Aftrapningen afpassedes individuelt, men som udgangspunkt reducerede man med 10-25 % pr. måned. Dosis blev ikke øget ved abstinenser, men man fortsatte endnu én måned på samme dosis.
En tabletdeler, som kan købes på apoteket, var et meget anvendt praktisk hjælpemiddel.
Benzodiazepiner med kort halveringstid var vanskeligere at aftrappe end dem med lang halveringstid, f.eks. diazepam, og ved eventuel udskiftning hertil henvises til ækvipotensdosistabeller i Lægemiddelkataloget . Et andet praktisk forhold ved diazepam er, at dette præparat findes i tilstrækkelige små pakningsstørrelser.
Generelt var patienterne glade for at komme ud af deres forbrug, og specielt var de glade for, at man ofrede tid på dem og deres problem.