Den primære forebyggelse af osteoporotiske frakturer er non-farmakologisk og er rettet mod:
- Fysisk inaktivitet
- Kalk- og D-vitaminmangel
- Undervægt
- Rygning
- Stort alkoholforbrug
- Faldulykker Supplerende medicinsk behandling skal overvejes hos personer med høj eller meget høj risiko for lavenergibrud i hofte eller ryg. Diagnostiske Kriterier
Lægemiddelstyrelsens tiskudskriterier er ikke en behandlingsrekommendation. Behandling er velindiceret ved radiologisk verificeret lavenergibrud i columna/hofte (BMD ikke nødvendig), og ved langvarig behandling med glucocortikoider (> 7,5 mg prednison/dag i min. 6 mdr.) og et lavt BMD (T-score <-1).
Behandling kan overvejes ved nedsat BMD (T-score < -2,5) og kliniske risikofaktorer for fraktur:
- Arvelig disposition i lige linie
- Kvinder med BMD < 19
- Tidligere lavenergibrud
- Menopause før 45 år
- Glucocorticoidbehandling, mindst 5 mg dgl. i mindst 3 mdr.
- Rygning
- Stort alkoholforbrug
- Ældre med øget faldtendens.
- Væsentlige sygdomme associeret med osteoporose Specielt ved kvinder er stigende alder og oplysninger om tidligere eller aktuel lavenergibrud vigtige risikomarkører for undersøgelse for osteoporose og dermed eventuel behandling. |
Bifosfonater anbefales som førstevalg. Alendronat, som også er billigt, er det bedst dokumenterede middel mod osteoporotiske vertebrale og non- vertebrale frakturer. Doseringen *1/uge giver rimelig compliance. Strontiumranelat og raloxifen kan anvendes som alternativ hvis bifosfonatbeh. ikke kan gennemføres. Østrogenbeh. kan ikke mere anbefales. D-vitamin : der anbefales dagligt tilskud på 400 ie til alle over 65 år samt mørklødede og tildækkede kvinder, 800 ie til plejehjemsbeboere Kalk : > 65 år 400 mg daglig, plejehjemsbeboere 800 mg som tilskud |
Find de syge, som har mest gavn af den medicinske behandling. |