Enalapril (Corodil*)
Ramipril (Triatec*)
Lisinopril (Lisinopril*) Spironolacton (Spirix*)
Furosemid (Furix*) Metoprolol depottabletter (Selo-Zok*)
Carvedilol (Dimitone*)
Bisoprolol (Emconcor*) |
ACE-hæmmere
K-besparende diuretika
Loop-diuretika
Selektive beta-blokkere |
Kun medicinsk behandling af systolisk hjerteinsufficiens er evidensbaseret. Behandlingen er multifaktoriel og fokuserer på risikoreduktion, behandling af symptomer samt opbremsning af progression. ACE-hæmmere, beta-blokkere og spironolakton har vist sig at kunne reducere sygeligheden og forlænge livet. Furosemid er væsentlig til symptomkontrol/afvanding.
NYHA-klasse |
I |
II |
III |
IV |
ACE-hæmmer/AT-II |
XX |
XX |
XX |
XX |
Diuretika |
|
X |
XX |
XX |
β-blokker |
X |
XX |
XX |
XX |
Spironolacton |
|
|
XX |
XX |
Digoxin ved atrieflimren |
|
X |
X |
X |
Biventrikulær pacemaker |
|
|
X |
X |
ICD |
X |
X |
X |
|
X = Skal overvejes, XX = Indiceret ved systolisk hjertesvigt
Se definitionerne på NYHA (New York Heart Association) klasserne i første link til højre på siden. |
ACE-hæmmer behandling indledes med lave doser med gradvis dosisøgning. Beta-blokkerne må først tillægges i stabil fase. Metoprolol, bisoprolol og carvedilol har dokumenteret effekt på prognosen. Start med en lav dosis (1/8 til 1/16 af den ønskede måldosis) og øg dosis hver 2. uge. Spironolacton (25 mg dgl.) tillægges den øvrige behandling ved NYHA III–IV. Kaliumsubstitution er normalt overflødig. |
Behandling af systolisk hjerteinsufficiens
(Rationel Farmakoterapi, sep. 2002)
Behandling med:
Diuretika
Beta-blokkere
ACE-hæmmere/A-II-A
(IRF’s nationale rekommandationsliste)
Betablokkere og kardiovaskulære sygdomme
(Rationel Farmakoterapi, dec. 2007)
Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab |