Metoprolol (Selo-Zok*)
Verapamil (Veraloc*) Warfarin (Marevan*)
Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl*)
|
Selektiv beta-blokker
Calciumantagonist Vitamin K-antagonist
Trombocythæmmer |
Til frekvenskontrol benyttes enten beta-blokkeren metoprolol eller calciumantagonisten verapamil.
Verapamil må ikke kombineres med en beta-blokker.
Ved samtidig hjerteinsufficiens gives evt. digoxin.
Verapamil hæmmer udskillelsen af digoxin, der har et snævert terapeutisk indeks. Interaktionen aftager under fortsat kombinationsbehandling, og efter ca. 6 uger er digoxin plasmakoncentrationen ca. 30 % højere end ved monoterapi. Verapamil hæmmer ligeledes omsætningen af flere statiner, hvilket øger risikoen for rhabdomyolyse.
AK-behandling bør overvejes jf. skemaet herunder. Behandling er en balance mellem prævention af apopleksi og at undgå blødningskomplikationer.
Forenklede kriterier for AK-behandling ved atrieflimren |
Alder |
Risikofaktor (RF*) |
Behandling |
≤74 år |
Ingen påviselig RF1 intermediær RF>1 intermediær RFÉn eller flere høj-RF |
Ingen eller ASA
ASA eller Warfarin
Warfarin
Warfarin |
≥75 år |
+ RF
Ingen RF |
Warfarin
ASA eller Warfarin |
*Risikofaktorer: Høj-RF: Tidligere TCI/apopleksi eller perifer emboli; mistralstenose; klapprotese. Intermediær RF: Hypertension, LV-EF< 35% (ekko) eller klinisk hjerteinsufficiens; diabetes; koronarsygdom. | Acetylsalicylsyre dosis er 75 mg. |
Calciumantagonister
Beta-blokkere
(IRF’s nationale ekommandationsliste)
Behandling af atrieflimren
(IRF behandlingsvejledning, jun. 2008)
Betablokkere og kardiovaskulære sygdomme
(Rationel Farmakoterapi, dec. 2007)
Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab
|